lørdag den 24. december 2011

KRYBBE


Når vi skal spise bruger vi som regel en tallerken. En ko spiser græs på marken om sommeren, men når den er indenfor om vinteren, spiser den af en krybbe!
I kirken i dag læser vi om dengang Jesus blev født – hvor Maria og Josef først ikke kunne få et sted at sove, men til sidst fandt en plads i en stald mellem dyrene. Og mens de var der skulle Maria føde, og hun fødte en dreng, Jesus. De havde ingen fin barnevogn eller tremmeseng, men måtte nøjes med at putte lidt frisk halm i dyrenes krybbe, og så lagde de Jesus til at sove der.

En ide – Når du går i seng i aften, træt efter en dejlige juleaften – så tænk på, at Jesus sov den første nat i dyrenes krybbe! Bed en aftenbøn!

(Frit efter Lukas evangeliet 2:12,16)

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
24 låger i Bibelen © 2008. Template Design By: SkinCorner